top of page

Byfornyelse gør Amagerbrogade til indbydende strøggade

Amagerbrogade_edited.jpg

Forholdene for cyklister, fodgængere og buspassagerer er markant forbedrede efter byfornyelsesprojektet på Amagerbrogade er blevet til virkelighed. Eurostar, der har leveret alt kørebaneafmærkning til projektet, har nu lagt sidste vejstribe på byfornyelsens i alt 1,5 kilometer lange strækning. 

 

Forvandlingen fra en trafikeret og nedslidt gade til en indbydende strøggade for fodgængere og cyklister, glæder regionschef hos Eurostar, Johnny Damm. Han er stolt over, at Eurostar har været med til at lave radikale ændringer på eksisterende trafikale forhold.

 

”Byfornyelsen på Amagerbrogade er interessant for os, fordi vi får lov til at bidrage med nytænkning af bybilledet gennem udførelsen af et projekt, som arkitekter og ingeniører har udtænkt. Formålet har været at ændre den trafikkorridor, som tidligere har kendetegnet Amager ved at flytte biler ud af byen og give mere plads til cyklister og offentlig transport. Og det må jeg sige, at man er lykkedes med,” siger Johnny Damm. 

 

Øger sikkerheden og oplevelsen på gaden  

Byfornyelsesprojektet af Amagerbrogade fra Christmas Møllers Plads til Englandsvej/Øresundsvejs har medført næsten 400 nye cykelparkeringspladser og 96 nye træer. Derudover er den gamle buskørebane blevet nedlagt for at gøre fortovene og cykelstierne bredere, og der er kommet langt flere bænke, affaldsspande og regulerede fodgængerkrydsninger. 

 

”Hos Eurostar har vi bidraget til den trafikale sikkerhed ved at være ansvarlig for vejstriber på fodgængerkrydsninger, busperroner og veje. Vores arbejde har desuden resulteret i en mindre kørebane, da fortovene er blevet bredere,” siger Johnny Damm. 

 

Den nye Amagerbrogade øger dermed oplevelsen af at færdes på gaden og styrker samtidig handelslivet, da fodgængere, cyklister og buspassagerer har fået mere plads og bedre forhold. Ved alle busstop er der opført busperroner, der sikrer at passagererne ikke træder direkte ud på cykelstien. Bilisterne bliver dog fremover nødsaget til at vente bag busserne ved af- og påstigning før de kan køre videre.

 

Så usynlig og støjfri som muligt 

Som i alle andre byfornyelsesprojekter, har der fra første spadestik været fokus på at undgå unødvendig støj af hensyn til de lokale borgere. Hos Eurostar har man også været meget opmærksom på ikke at være forstyrrende for amagerkanerne:

 

”Vi har haft fokus på at være mindst muligt synlige og støjende i bybilledet. Derfor har vi primært foretaget vores arbejde i aften- og nattetimerne. Heldigvis bruger vi ikke støjende maskiner, når vi anlægger vejstriber, så vi har undgået at været til gene for beboerne,” siger Johnny Damm.   

 

Eurostars kørebaneafmærkning på Amagerbrogade er udført for entreprenørfirmaet Barslund.   

 

Hvis du er interesseret i at vide mere om den nye Amagerbrogade, kan du læse videre her.    

Er du interesseret i at følge vores arbejde, og vil du holde dig orienteret om, hvad der sker i branchen for kørebaneafmærkning og vejmarkering? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ny viden på området.

Nyhedsmail.png
bottom of page