Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund skal løse daglige trafikpropper

Den nye Fjordforbindelse ved Frederikssund, der har fået navnet Kronprinsesse Marys Bro, indvies lørdag den 28. september 2019 med folkefest og løb på broen. Eurostar har udlagt kørebaneafmærkning på hele broen, der ganske passende indvies af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen.
Kronprinsesse Marys Bro er en 1,4 kilometer lang højbro og en del af den cirka 10 kilometer lange Fjordforbindelse.
”Vi er meget stolte over at være en del af en entreprise for Vejdirektoratet, der har betydning for rigtig mange borgere i området, som vil gøre deres hverdag lettere, da de forkorter transporttiden til og fra arbejde væsentligt,” siger Eurostars regionschef i Øst, Johnny Damm.
Formålet med at udbygge Fjordforbindelsen med den nye højbro er at aflaste daglige trafikpropper på begge sider af fjorden.
”Der forekommer store flaskehalse hver morgen og eftermiddag på begge sider af broen. Tilslutningen af Kronprinsesse Marys Bro vil aflede trafikpropper og spare pendlere væsentligt med tid, når de skal til og fra arbejde. Det er tanken, at broen skal forbindes med Frederikssundsmotorvejen og dermed gøre trafikken endnu mere glidende,” siger projektchef Mads Kruuse fra M.J. Eriksson A/S, der er entreprenørvirksomheden bag projekterne uden for selve broen.
Den sidste vejstribe er nu lagt på Kronprinsesse Marys Bro, og 10.000 løbere står klar til at blive sendt over højbroen ved indvielsen. Dagen igennem vil mere end 60 lokale foreninger og aktører stå for aktiviteter og indslag. Der åbnes for trafik mandag den 30. september.
Tæt samarbejde om kørebaneafmærkning på Kronprinsesse Marys Bro
Siden projektet med den nye højbro startede tilbage i 2016, har arbejdet været omfattende. Der har blandt andet skulle tilsluttes midlertidige veje og en masse omlægninger af trafikken.
Eurostar har haft ansvaret for at udlægge kørebaneafmærkning på hele højbroen, samt vejene som leder hen til højbroen.
”Vi har haft både maskinhold og håndhold til at udføre kørebaneafmærkningen, der sikrer, at trafikanterne kan orientere sig, såvel i dagslys, som i mørke, og medvirke til at højne trafiksikkerheden,” siger Johnny Damm.
Eurostars vejmarkering er ifølge Mads Kruuse udført med stor tilfredshed:
”Vi er meget tilfredse med Eurostars arbejde på broen. Det er vigtigt, at bilisterne kan færdes sikkert på broen, og derfor har vi haft et tæt samarbejde med Eurostar om vejstriber og autoværn,” siger han.
Festpladsen på broen åbner lørdag den 28. september fra klokken 9 og lukker klokken 17.
Ønsker du at vide mere om vores arbejde på den nye højbro ved Fjordforbindelsen, kan du kontakte Johnny Damm, regionschef hos Eurostar Øst.