top of page

Grå dekorativ vejmarkering skal forhindre bilister i at køre på gangstier 

Herning%20Messecenter_edited.jpg

Fremover kan Messecenter Herning undgå, at de gæstende bilister krydser gangstier på vej hjem fra koncerter, messer og sportsarrangementer. En helt ny dekorativ grå belægning fra Eurostar dirigerer nu bilister uden om fodgængerne. 

 

En specialproduceret grå farve på vejene omkring parkeringsområdet til Messecenter Herning har siden juli 2019 sørget for at holde bilisterne på rette spor. Herning Kommune kontaktede Eurostar, da messecentret havde store udfordringer med, at bilisterne kørte på gangstierne på vej hjem fra arrangementer. 

 

Løsningen på udfordringen blev et speciallavet gråt friktionsmateriale lavet af termoplast. 

 

”Vi har udlagt en speciallavet grå farve for at vække bilisternes opmærksomhed. Den grå farve er meget lys og skaber en kontrast på vejen. De lysegrå felter sikrer, at der ikke bliver kørt på områder, hvor der er fodgængere. Det er med til at indikere, at det ikke er et kørselsområde, og skal få bilisterne til at ændre adfærd,” siger Thomas Gade, der er entrepriseleder hos Eurostar. 

 

Specielt gråt friktionsmateriale kræver præcision 

Kontrastfarven, der er blevet udlagt på Messecenter Hernings parkeringsområde, er ikke en hvilken som helst farve. 

 

”Det har været en spændende og udfordrende proces at udlægge vejmarkering hos Messecenter Herning. Vi har ikke før udlagt denne lysegrå farve som dekorativt friktionsmateriale, og vi er meget stolte over resultatet,” siger Thomas Gade. 

 

Ifølge ham har projektet krævet opmærksomme medarbejdere med stor ekspertise:      

 

”Det har været en udfordrende proces på mange måder. Vejmarkeringen er lavet i forskellige bredder på et meget lille område, så de visuelt adskiller sig fra kørebanen. Det kræver stor præcision i udlægningen,” siger Thomas Gade og fortsætter: 

 

”Før vejstriberne kan udlægges, skal der laves en formarkering med en snor, der er vejstribernes pejlemærke. Den udføres ved at placere et metalspyd i jorden, hvori snoren forbindes. Vi har derfor været meget opmærksomme i afsætningen, da små fejltagelser kan have indflydelse på det endelige resultat.”                  

 

Eurostars vejmarkering skaber opmærksomhed og omtale 

Vejmarkeringen er lavet for at give fodgængere plads til at færdes sikkert på vej ud til deres biler, og samtidig skaber den grå farve stor opmærksomhed. De mange gæster kan nemlig ikke undgå at se vejpynten. 

 

”Vi har fået positive tilbagemeldinger fra Messecenter Herning. Dekorationsmaterialet har skabt opmærksomhed, og folk taler om det, når de passerer det. Det viser jo, at løsningen er effektiv, og bilisterne nu er klar over, at området er forbudt for dem,” siger Thomas Gade. 

 

Har du lyst til at høre mere om vores løsninger med dekorativt friktionsmateriale, kan du kontakte Eurostars regionschef i Øst, Johnny Damm eller regionschef i Vest, Nicolai Demant.  

Er du interesseret i at følge vores arbejde, og vil du holde dig orienteret om, hvad der sker i branchen for kørebaneafmærkning og vejmarkering? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ny viden på området.

Nyhedsmail.png
bottom of page