top of page

Heidi får hjulene til at køre rundt hos Eurostar   

Heidi.jpg

Eurostar er i dag en af Danmarks førende virksomheder inden for vejmarkering, og Heidi Wraae-Bess kender forretningen som sin egen håndtaske. Hun har nemlig været med helt fra begyndelsen i 2004.

 

Eurostars administrative blæksprutte har prøvet lidt af hvert. Hun er uddannet kok og har tidligere arbejdet i tøjbutik. Da Eurostar blev etableret, varetog hun forefaldende opgaver, men i takt med Eurostars udvikling, fik Heidi Wraae-Bess løbende mere ansvar. I dag er hun løn- og administrativ koordinator og fungerer i praksis som hele Eurostars blæksprutte. 

 

”Mit ansvar hos Eurostar er vokset i takt med den succes og udvikling, vi har fået. I starten var min stilling ikke så defineret. Men da vi kunne se, at Eurostar klarede sig godt og etablerede sig i branchen, havde vi brug for en mere fast struktur på de administrative opgaver. Jeg sørger for, at medarbejderne får løn, jeg laver faktureringer, indberetninger og registrerer timer. Jeg har faktisk en finger med i spillet de fleste steder hos Eurostar,” siger Heidi Wraae-Bess.  

 

Styr på produktion af vejstriber fra A til Z 

Som koordinator hos Eurostar fungerer Heidi Wraae-Bess også som en sikker sidste skanse, før der udsendes faktura til kunderne. 

 

”Efter så mange år i min stilling, kender jeg forretningen ud og ind, og jeg ved, hvad der foregår i alle hjørner af virksomheden. Jeg stiller ofte spørgsmålstegn ved fakturaoplæg eller ordreoprettelser for at kvalitetssikre, at alt er, som det skal være. Jeg holder øje med de mindste detaljer,” siger Heidi Wraae-Bess.

 

Eurostar lægger vægt på medarbejdernes udvikling 

Eurostar vægter desuden medarbejderudvikling højt for at blive ved med at udfordre og tilfredsstille medarbejderne. Det har Heidi Wraae-Bess også oplevet i sit eget job:  

 

”Da den nye ferielov trådte i kraft, havde jeg brug for at blive fortrolig med reglerne for at kunne give medarbejderne klar og præcis information. Jeg blev derfor tilbudt et kursus, der klædte mig rigtig godt på til at besvare henvendelser om ferielovens paragraffer. Eurostar giver mulighed for, at alle medarbejdere kan deltage i kurser, hvis man ønsker at blive opkvalificeret. Medarbejderne på vejene bliver ofte tilbudt kurser i januar og februar, hvor der er lavsæson på vejene,” siger hun.  

 

”Mit arbejde handler også om at kende til de forskellige jobfunktioner og mennesker i virksomheden. Jeg får ofte opkald fra medarbejderne på vejene, der laver vejmarkering, som spørger om forskellige ting. Det er derfor vigtigt, at jeg kan sætte mig ind i de opgaver, der har betydning for medarbejderne,” siger Heidi Wraae-Bess.  

 

Eurostar giver plads til at fejle og lære 

En af de måder, som Eurostar bruger til at sikre medarbejderudvikling, er at give plads til at lave fejltrin og lære af sine fejl.  

 

”Jeg startede selv som helt grøn i denne branche. Jeg er uddannet kok og havde derfor ikke kendskab til hverken vejmarkering eller lønsystemer. Det har været helt afgørende for mig, at jeg har været på en arbejdsplads, der giver plads til, at medarbejderne kan lære af sine fejl. Hvis man gerne vil blive bedre til noget, er Eurostar et godt sted at være. Jeg kan altid sparre med min chef eller en kollega, hvis jeg er i tvivl,” siger Heidi Wraae-Bess og tilføjer, at hun sætter stor på pris det gode fællesskab med kollegaerne.

Er du interesseret i at følge vores arbejde, og vil du holde dig orienteret om, hvad der sker i branchen for kørebaneafmærkning og vejmarkering? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ny viden på området.

Nyhedsmail.png
bottom of page