top of page

Safe-R-Line

Professionel vejmarkering giver dine veje et kvalitetsstempel

Termoplast, maling eller tape bliver i dag benyttet til vejmarkering, opmærkning og afstribning i hele Danmark. Som en af Danmarks største aktører inden for vejmarkering er vi specialister i både termoplast, maling eller tape, og vi råder over specialiseret udstyr til udlægning af alle former for vejmarkering.

 

Termoplast – den holdbare vejmarkering
Termoplast er den afstribningsform der oftest anvendes i Danmark. En af de primære årsager er, at termoplasten har en god holdbarhed og slidstyrke, hvilket giver vejmarkeringen en lang levetid. Med termoplast kan der derudover opnås en god refleksion og friktion, som kan tilpasses efter behov. Termoplast kan benyttes til mange formål og til projekter af varierende størrelse. For eksempel kan termoplast benyttes på alt fra mindre parkeringspladser og legepladser til større motorvejsprojekter.

Eurostar samarbejder med verdens førende leverandører af termoplast. Det betyder, at vi udover at levere de gængse termoplastprodukter, også har mulighed for at tilbyde specialudviklede produkter eller løse andre udfordringer med hensyn til materialevalg m.v.
 

Maling – den billige vejmarkering
Maling benyttes inden- og udendørs som permanent afstribning på veje, der kun er udsat for et minimum af slid. Maling kan også benyttes på meget gamle belægninger med begrænset restlevetid, da det er en billig måde at vedligeholde vejmarkeringen på. Ved markering på beton- og flisebelægninger er maling også ofte det oplagte valg.

 

Herudover er maling ofte benyttet ved midlertidig afstribning og sikkerhedsmarkering, hvor der kort tid efter skal lægges asfaltslidlag ovenpå. Det tynde lag maling har nemlig ikke betydning for slidlaget og skal derfor ikke fjernes først.


I P-kældre, lagerbygninger og andre steder med truckkørsel er maling desuden ofte det foretrukne materiale til afmærkning og opstribning. Det skyldes, at termoplast lægges i en højde på 2-3 mm, hvilket skaber dårlige arbejdsforhold for kørsel med trucks uden støddæmpere.

  

Tape – den midlertidige vejmarkering
Tape benyttes ofte som midlertidig afstribning for at skåne belægningen mest muligt, da tapen kan fjernes uden at efterlade spor af nogen art. Indendørs benyttes tape på belægninger, hvor afstribning med termoplast eller maling ikke er hensigtsmæssig. Det kan for eksempel være på grund af følsomt underlag, der ikke kan tåle den varme termoplast, eller det kan skyldes, at underlaget har så lukket en overflade, at almindelig vejstribemaling ikke kan binde.

 
Eurostar råder også over egen fræserafdeling, der kan klare alle traditionelle fræseropgaver som fladefræsning, bassinfræsning, rilleskæring, tilslutningsfræsning og selvfølgelig demarkering af kørebaneafmærkning.


 

Kontakt os

Klik på den medarbejder, du ønsker kontakt info på

bottom of page