top of page

Ny striber på udvidet fynsk motorvej

Eurostar%20opstriber%20den%20fynske%20mo

Der er trængsel på den fynske motorvej omkring Odense og vejen bliver derfor udvidet fra fire til seks spor. Og selvom motorvejen ifølge Vejdirektoratet først er fuldt udbygget i 2022, kan man allerede få en forsmag på de nye spor og striber.

Markant flere biler på vejene de senere år betyder motorvejskø i myldretiden både til og fra arbejde. Det øger risikoen for uheld. Et af de særligt belastede områder er på den fynske motorvej mellem Nr. Aaby og Odense V., som bliver udvidet. Og faktisk kan man allerede nu få en forsmag på det nye vejstykke. Arbejdet med vejen er nemlig i fuld sving, og Eurostar har lavet den første opstribning:

”Vi har lavet opstribning af tre spor på den vestgående vejbane og afleverer den østgående midt i december. Det er i alt 24 km vej som i første omgang får midlertidige striber. Det er en opgave som har været hektisk og krævende, men vi holder tidsplanen, så det snart er muligt at sætte hastigheden op fra 80 km/t til 110 km/t,” siger produktionschef i Eurostar, Per Christian Hansen.

Arbejdet med at få opstribet det nye vejstykke har været undervejs, siden udvidelsen af motorvejen begyndte i foråret 2019. Men processen med at få lavet striberne foregår om natten og typisk i etaper af 3-5 km. På denne opgave er det primært Neset Köycü og Morten Bisbjerg fra Eurostar, som har arbejdet på opstribningen.

Flere fynske vejstriber i 2021

Vi skal retur til den fynske motorvej i foråret, når der er lagt slidlag på den nye vej. Så får de to gange 12 km nye vej de endelige vejmarkeringer, som vi forventer er klar inden udgangen af 2021.

Når udbygningen af den fynske motorvej er komplet, sparer bilisterne ifølge Vejdirektoratet 28 timer på årsbasis mellem Nr. Aaby og Odense V., hvis de kører i myldretiden. Det svarer til otte minutter om dagen.

Er du interesseret i at følge vores arbejde, og vil du holde dig orienteret om, hvad der sker i branchen for kørebaneafmærkning og vejmarkering? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få ny viden på området.

Nyhedsmail.png
bottom of page