Safe-R-View: Totalregistrering af vejstriber i de danske kommuner

Eurostar registrerer løbende vejstriberne for en lang række kommuner. Det giver de driftsansvarlige på vejområdet indsigt i mængde, type og tilstand på deres striber. Det er et omfattende arbejde at holde sig opdateret på vejmarkeringen, og derfor tilbyder vi denne totalregistrering, som giver det fulde overblik i én rapport.
Eurostar har udlagt vejstriber for de danske kommuner i mange år. Og et stigende antal kommuner vælger desuden at få foretaget registrering af striberne. Det vil sige, at Eurostar løbende gennemgår samtlige af kommunens veje og sender en analyse til de driftsansvarlige på vejområdet, som får indsigt i mængde, type og tilstand på striberne. Jesper Wraae-Bess, direktør i Eurostar Danmark, siger:
”Det er et omfattende arbejde at holde sig opdateret på vejmarkering. Hvornår er en vejstribe slidt så meget ned, at den skal genmarkeres? Hvad er perspektiverne på kort og lang sigt? Hvad skal man prioritere økonomisk? Med Eurostars totalregistrering får man det fulde overblik i én rapport. Det er et redskab, kommunerne kan bruge som beslutningsgrundlag og planlægningsværktøj.”
Jesper Wraae-Bess forklarer, at navnet på det produkt, som Eurostar leverer til kommunerne, hedder Safe-R-View. Typisk vil genmarkering være en del af aftalen. Så når striberne på vejene er slidt ned, kører Eurostar ud og lægger ny markering.
Safe-R-View giver ro i maven
Synlige vejstriber er afgørende for trafiksikkerheden, men ifølge Jesper Wraae-Bess fylder vejstriber sjældent meget i de kommunale budgetter. Det er baggrunden for Safe-R-View. Med totalregistrering letter man arbejdsbyrden hos de driftsansvarlige på vejområdet. Samtidig sikrer man, at ressourcerne bruges effektivt. På den måde får kommunen mest mulig rådgivning, kvalitet og service for pengene.
Og det er ikke kun et spørgsmål om at lette arbejdsbyrden for kommunens ansatte. Det handler også om at sikre, at fagligheden på området er i top. Når man har professionelle aktører inde over, der er specialister i vejmarkering, bliver beslutninger om fremtidige indsatser truffet på et oplyst grundlag.
Et langtidsholdbart samarbejde med Eurostar
For at være en god samarbejdspartner for kommunerne skal man have sin faglighed i orden, og kvaliteten af arbejdet skal være i top hver gang. Men ifølge Jesper Wraae-Bess er kemi og menneskelige aspekter også vigtige parametre for at skabe langtidsholdbare relationer. Han siger:
”Vores medarbejdere skal være imødekommende. Lige meget hvem man ringer til hos Eurostar, om det er ledelsen, projektledere eller folk i marken, så skal henvendelse håndteres professionelt. Vores samarbejdspartnere skal vide, at vi tager dem alvorlig. At vi tager os tid til at give råd og vejledning, også når det er med kort varsel.”