care.jpg
Care.png

OMSORG

Eurostars værdier

Hos Eurostar har vi tre værdier, som definerer vores virksomhedskultur, hvad vi tror på, og hvad vi anser for vigtigt. De styrker vores holdånd, vores udvikling og vores tro på fremtiden. Værdierne minder os om vores mission, som er at bidrage til bedre trafiksikkerhed.

De tre værdier er omsorg, dynamik, integritet:

 

OMSORG

Sikkerhed er grundlaget for alt, hvad vi gør, og formålet er, at alle mennesker på farten skal nå sikkert frem. Vores produkter og løsninger er skabt med omsorg for mennesker og for miljøet. De er af højeste kvalitet og lever op til de højeste sikkerhedsstandarder.

Vi udviser omsorg ved at være proaktive, ærlige og konstruktive, når vi interagerer med hinanden og med det omgivende samfund. I den daglige drift har vores medarbejderes sundhed og sikkerhed højeste prioritet. Vi ønsker, at vores medarbejdere skal nå sikkert hjem og have mulighed for at udvikle sig både personligt og fagligt.

Gennem sikkerhedsløsninger, en givende arbejdsplads og en drift, der er i harmoni med miljøet, skaber vi værdi for samfundet.

 

DYNAMIK

Vi stræber efter altid at bevæge os fremad og være på forkant med udviklingen. For os betyder dynamik, at vi holder os i bevægelse og tager os tid til at forbedre os. Vores mål er at overstige vores kunders forventninger, og derfor udvikler vi konstant vores produkter, vores kompetencer, vores faglighed og vores måder at arbejde på. 

Vi brænder for vores mission, er åbne over for nye idéer og arbejder i et miljø, hvor idéer har plads til at blomstre. Vi lægger vores energi og motivation i arbejdet med at opfylde vores fælles mission om at bidrage til bedre trafiksikkerhed. 

INTEGRITET

Vores medarbejdere er eksperter inden for deres fagområder. Vi er os det ansvar bevidst, der ligger i at være en betroet samarbejdspartner, og derfor leverer vi nøjagtige oplysninger og kvalitet på alle niveauer. Vi overholder altid love og bestemmelser og behandler vores omgivelser med respekt.

I vores arbejde tager vi ansvar for at dele viden og løse problemer ved at sætte fokus på forskellige aspekter af trafiksikkerhed i vores kommunikation. Vi arbejder i en åben virksomhedskultur, hvor vi går foran med et godt eksempel. Vi holder, hvad vi lover, og vi deler vores kompetencer med hinanden og med det omgivende samfund.